På Det Grønne Museum i Auning er jeg også et medlem af buelauget, og i den forbindelse arbejder, bygger og skyder vi med forskellige historiske og moderne buer. I denne serie forsøger jeg at bygge en såkaldt Penobscot-bue, som er en dobbelt-bue eller en udvikling af kabel-buen.
Det primære formål med denne opbygning var at kunne få mere kraft på en bue, der var bygget af inferiørt træ, og I Danmark er vi som privatpersoner lidt afskærmet fra adgang til bedre materiale end fyrretræ. Så jeg prøver her at udnytte fyrretræet til sit yderste potentiale, hvilket resulterer i et par uheld – og er også grunden til at projektet er delt op i 3 forskellige videoer.
Til gengæld optager jeg det hele på video, så jeg kan arbejde lidt filmredigering og måske producere noget undervisningsmateriale, vi kan lære lidt af, hvis man er interesseret i træ eller buebygning.
Det hele kan ses på Bueprojekt#17 på Youtube